Svaneke Is

SKABT AF NATURENS EGNE RÅVARER

Hvornår har du sidst nydt en mundfuld is, der faktisk smagte af dét, den er? En jordbæris, der bare smager af jordbær og fløde? Hos Svaneke Is tror vi på den gode, danske is-tradition, hvor det er de naturlige råvarer fra den nordiske natur, der skaber de største smagsoplevelser. Ikke kunstige tilsætningsstoffer, farve eller konserveringsmidler.

Vi tror på den rene is-smag fra cremet jersey-fløde, sød lokal honning og særligt udvalgte frugter, bær og krydderurter, der til sammen får vores is til at smage så godt. Det er kærligheden til den gode kvalitet og lysten til at fortolke ypperlige, klassiske is-varianter, der driver Svaneke Is. Vi udvikler løbende nye, delikate flødeis som Havtorn, Lakrids og Koldskål, men bliver aldrig trætte af vores klassikere som f.eks. Tahitivaniljeis og chokolade.

Svaneke Is er altid nytænkende, naturlig og med øje for den rene, nordiske is-tradition. På vores is-cafeer i Svaneke og Tivoli kan du få serveret frisk Sorbet og fyldig Sherbeth pakket med solmodne frugter og bær og en lang række andre delikate isdesserter direkte fra vores mikro is-mejerier.

Kig forbi eller nyd din favorit is hjemme hos dig selv. Uanset hvad du vælger, kan du være sikker på en unik isoplevelse med en ren, nordisk og naturlig smag.

 

Svaneke Is
Svaneke Torv 3
3740 Svaneke