Den Bornholmske Gårdbutik

Træerne vokser måske ikke ind i himlen, men hvis ikke fårehyrden Jan Seerups 600 moderfår og 400 lam fik lov at græsse området omkring Hammershus ville det hele gro til i skov. Jan kalder det "kødfuld naturpleje" og kødet får smag af det dyrene spiser som f.eks. ramsløg, og måske kan man også smage den pragtfulde udsigt, lammene har haft mens de græssede. Dyrene er en krydsning mellem gotlansk pelsfår og hollandsk texel. En stor del af kødet leveres til de lokale restauranter, men også private kan købe det i Den Bornholmske Gårbutik, hvor man også kan købe lammepølser og andre charcuterivarer.

Jan Seerup
Bjergebakkevej 2, Vestermarie
3700 Rønne