Årsdale Silderøgeri

Henning er fisker og Claus er vodbinder, så de syntes det var oplagt at gå sammen om at drive et røgeri. De anvender fortrinsvis lokaltfangede fisk, som torsk og fladfisk og også østersølaks, som dog må trimmes først. Østersøsild må man desværre endnu ikke bruge, så de kommer fra nordsøen. Koldrøget østersølaks, som ryges i minimum 20 timer ved mindre røg end normalt, er nok deres hovedprodukt, men deres fiskefrikadeller er også verdensberømte på Bornholm. Foruden salg fra røgeriet sælges deres produkter også gennem Borngros og på fødevaremarkeder rundt omkring i landet.

Claus Hjort og Henning Jenen
Gaden 2, Årsdale
3740 Svaneke